Filosofien har altid været levende, men har i lange perioder været på hvilepuls.
Det, som oprindeligt var en aktivitet rettet mod det virkelighedsnære - menneskelivet - blev med tiden en disciplin, der beskæftigede sig med virkelighedsfjerne problemstillinger og abstrakte idéer.
Hen mod slutningen af det 20. århundrede skete der noget nyt: Et stigende antal filosoffer rundt om i verden begyndte at vække filosofien til live som praktisk disciplin uden for universiteternes vægge.
Hurtigt forgrenede idéen sig ud i flere retninger og omfattede snart filosofisk vejledning, filosofiske samtalesaloner & caféer, sokratiske dialoggrupper, filosofi med børn (P4C) og etisk rådgivning for virksomheder og organisationer.
I dag er filosofisk praksis stadig et felt i rivende udviking og hvert år opstår der nye måder at bruge filosofien på.
Metoderne og tilgangen til filosofisk praksis varierer fra praktiker til praktiker, men den grundlæggende hensigt er ens: at få mennesker til at tænke.
Det er ingen kunst at filosofere.
Men det er en kunst at blive ved.
Filosofien forudsætter, at vi sætter spørgsmålstegn ved alt det, vi tager for givet.
Ikke én gang, men én gang for alle.
Spørgsmålene er aldrig givet på forhånd.
Svarene fører ned ad nye veje.
Måske ender du det samme sted, men på en anden måde end før.
Set fra den filosofiske praksis' side er vores liv ikke et problem, der skal løses, snarere en gåde, der skal undersøges.
Når vi spørger os selv: "Hvad er meningen med mit liv?", "Gør jeg det rigtige?", "Hvorfor er det så svært med kærligheden?" eller "Hvordan håndterer jeg det at blive ældre?" er det med andre ord ikke nødvendigvis tegn på, at der er noget, som skal korrigeres.
Det kan i stedet ses som udtryk for, at der er uafklarede gåder i livet, som vi har et dybfølt behov for at komme i kontakt med.
Ofte er det rigtige svar ikke den rigtige løsning.
Måske findes de rigtige svar slet ikke.
FILOSOFISK PRAKSIS
Ryesgade 57, 2100 København Ø
KONTAKT
Tlf: 30 14 06 11
© Filosofisk Praksis 2016-2024